Danish Wind Energy 2015

Mød DHI til Danish Wind Energy 2015

Hvordan skal fremtidens vindenergi se ud? Kan vi løse de udfordringer vi møder på vejen mod et bæredygtigt energisystem? De spørgsmål tages der fat på til Danish Wind Energy 2015 og DHI deltager.

Til Danish Wind Energy 2015 sætter industri og forskere sætter spot på, hvordan vi fortsat sikrer værdiskabelse og udvikling i branchens konkurrenceevne.

Diskutér hvordan fremtidens vindenergi skal se ud

Vær med til at diskutere fremtidens vindenergi sammen med mere end 500 deltagere fra industrien og danske forskningsinstitutioner ved vindmølleindustriens årsmøde den 21. og 22. september i Herning.

DHI er medarrangør og til stede med indlæg om bl.a. nye løsninger inden for beskyttelse af offshore vindturbiner mod bunderosion, nye metoder til beregning af bølgebelastning på offshore vindmøllefundamenter, støjbeskyttelse af marine omgivelser og vurdering af offshore vindmølleparkers effekter på miljøet.

Tilmeld dig Danish Wind Energy 2015 i dag

​Årsmødet arrangeres af Vindmølleindustrien og Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi og vil byde på diskussioner af teknologier, udfordringer indenfor finansiering, vedligeholdelse og meget mere.

Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi er et samarbejde mellem DTU, Aalborg Universitet, Århus Universitet, FORCE Technology, DHI og DELTA, der er etableret til at fremme dansk vindenergiforskning.

Læs mere om årsmødet og tilmeld dig.