maskinmestre

Maskinmestre kan nu blive svejseingeniører

Det er nu muligt for maskinmestre at videreuddanne sig til svejseingeniør, IWE, og FORCE Technology har den første af slagsen ansat som kursusansvarlig for svejseuddannelserne.
Dermed er der åbnet op for, at en maskinmester fx kan være ansvarlig svejsekoordinator på projekter, der indebærer opførelse af store konstruktioner.

Maskinmestre kan udvide deres arbejdsområde

Tidligere var det kun civil-, diplom- og teknikumingeniører, der kunne tage overbygningen til svejseingeniør. Ændringen betyder, at en dansk maskinmester nu kan udvide arbejdsområdet og ikke mindst bevæge sig mere ind i byggeindustrien, både i Danmark og i udlandet.

Uddannelse til svejseingeniører

FORCE Technology udbyder nu kurser. Uddannelsens indhold er fastlagt gennem guidelines udarbejdet i et bredt, internationalt samarbejde af svejseinstitutter gennem organisationen IIW (International Institute of Welding). Det er organisationens International Authorisation Board, som i 2015 har godkendt, at maskinmestre med den nyere bacheloruddannelse nu også kan videreuddanne sig til svejseingeniør.

Læs mere om de enkelte moduler her