Ny løsning gør robotter lettere at oplære

Du angiver dit produkts højde, bredde og placering, og så er robotten i gang. MTC i Storbritannien og Teknologisk Institut har sammen med robotproducent EasyRobotics skabt en løsning, der gør det lettere at programmere producentens robotceller.

– Løsningen har gjort, at kompleksiteten forsvinder. Man skal ikke være programmør for at starte en robot op længere. Det gør, at selv produktionsfolk kan komme i gang med at sætte en maskine og en robot op, og få det til at virke, siger CEO Per Lachenmeier fra EasyRobotics.

Løsningen er baseret på Universal Robots+, som bl.a. gør det muligt for leverandører, udviklere og integratorer at koble og køre ekstraudstyr på UR-robotters indbyggede applikation.

– Vi har anvendt Universal Robots udviklingsmiljø – URCaps SDK – til at lave en integreret løsning direkte på robottens styring. Hertil har vi udviklet nogle kundetilpassede menuer til brugere af EasyRobotics’ systemer, fortæller konsulent Karsten Thornø Ahrentsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Du kan læse mere og se Per Lachenmeier, CEO for EasyRobotics, fortælle om løsningen her.

ROBOTT-NET

Projektet er en del af ROBOTT-NET, hvor EasyRobotics har ansøgt og fået en voucher til deres robotidé. Voucheren giver adgang til ca. 400 timers gratis konsulenthjælp fra nogle af de bedste GTS-institutter (RTOs) i Europa, takket være støtte fra EU.

Du kan finde et katalog over de projekter, som ROBOTT-NET har hjulpet, her.