Højteknologifonden

Læs Højteknologifonden Årbog 2014

I Højteknologifonden Årbog for 2014 kan du bl.a. læse om det nordjyske rumeventyr, GomSpace, hvor tre ph.d. projekter fra Aalborg Universitet sendte en satellit op for at overvåge global flytrafik.

I et andet projekt har virksomheden Danfysik A/S i samarbejde med Aarhus Universitet udviklet et acceleratorudstyr til kræftbehandling.

Projektdeltagelse gavner

Bundlinjen for virksomheder som har medvirket i projekterne ser god ud. 43% har ansat nye medarbejdere, 40 % af dem har fået nye produkter og 59 % har selv yderligt investeret i projektet. For forskningsinstitutionerne har det også været godt at deltage i projekterne. 33 % af dem har på baggrund af et projekt, etableret samarbejde med virksomheder, som ikke deltog i projektet.

GTS-nettet er stærkt repræsenteret

Årbogen har mange eksempler på gode projekter hvor ét eller flere GTS-institutter medvirker. I projekt Connovate har DBI og DELTA medvirket til at lave en ny klimavenlig beton, som man kan lave tyndere mure af. Bioneer er bl.a. med i et projekt om celletest til behandling af Alzheimers, mens FORCE Tehnology er med til at effektivisere off shore vindmølleparker. Teknologisk Institut er i ét projekt med til at udvikle nye træbeskyttelsesmidler baseret på naturlige råvarer, mens de i et andet medvirker til at udvikle sundere og mere miljøvenlige flammehæmmere. Alexandra Instituttet er i et projekt med til at udvikle små og handy scannere, så fremtidens diagnosticering går endnu hurtigere. AgroTech medvirker til at redde havets naturlige balance i et projekt om vandlopper og i et andet projekt er DFM med til at udvikle nanoplast.

Læs hele Årbogen her.