Konference om fremtidens samarbejdende arbejdsplads

Virksomheder skaber i stigende grad værdi gennem samarbejde. Fremtidens arbejdsplads formår at trække på den kollektive intelligens og kreativitet – ikke kun fra medarbejdere, men også fra andre organisationer, interessenter og samfundet generelt. Det er det centrale tema til en intensiv 2-dages konference, hvor du kan være med.

Er du nysgerrig på, hvordan du organiserer og driver fremtidens samarbejdende arbejdsplads?

Så kan du komme med til konference, hvor antagelser om fremtidens arbejdsmarked og den innovative organisation er i fokus. Her vil blive skåret igennem støjen, testet avisoverskrifter og budskaber fra nogle af de mest hypede ledelsesguruer vil blive udfordret.

Alt dette og meget mere får du på konferencen ‘Fremtidens kollaborative arbejdspladser’, som Teknologisk Institut afholder i samarbejde med Novozymes og Fresh Thinking Labs.

3 gode grunde til at deltage

Konferencen er af typen, du ikke kommer sovende igennem.

  • Der vil være et eksperimentarium, hvor du kan prøve kræfter med diverse metoder og teknologier til at understøtte den samarbejdende arbejdsplads.
  • Du får førstehåndsviden fra progressive, innovative virksomheder, der har både sejret og fejlet i implementeringen af nye arbejds- og samarbejdsformer.
  • Du kommer til at netværke og dele erfaringer med de andre deltagere, oplægsholderne og arrangørerne.

Den viden, erfaringer og metoder, som konferencen præsenterer, vil forhåbentlig være med til at bringe din virksomhed hurtigere igennem moradset og hen til den værdiskabende, samskabende organisation. Hvis du er interesseret kan du læse her.

Deltagerprofilen

Konferencen henvender sig til ledende repræsentanter og praktikere fra virksomheder, der enten allerede har rig erfaring med at arbejde struktureret med innovation eller afsøger mulighederne for at gøre det i praksis. Du får som leder både strategisk og praktisk viden om, hvordan du griber processen an og skaber udvikling, vækst og øget værdi på din arbejdsplads.

Praktisk information

Dag 1 finder sted d. 8. marts hos Teknologisk Institut i Taastrup (dagen afsluttes med et netværksarrangement hos CPH Foodspace i Kødbyen).
Dag 2 finder sted d. 9. marts på DGI Byen Hotel i København.

Læs mere om konferencen her