trådløs teknologi

Kom til workshop om trådløs teknologi

InnovationsAgenterne fra DELTA og Teknologisk Institut inviterer til gratis workshop, hvor du kan lære at arbejde med trådløs teknologi i din virksomhed.

På workshoppen vil der være fokus på, de konkrete udfordringer du som virksomhed eller iværksætter møder, og hvordan du kan få hjælp til at løse dem. InnovationsAgenterne vil også inspirere nuværende og kommende brugere af trådløs teknologi til at gå nye veje.

Hør hvordan trådløs teknologi har bidraget positivt til bundlinjen

Du får et overblik over, hvordan trådløs teknologi kan bidrage til den enkelte virksomheds forretningsmodel. Tilmed får du eksempler på, hvilke konkrete værktøjer der skal til for at opnå succes med den trådløse teknologi. Og der vil være oplæg fra virksomheder som Develco, RFID i Danmark, Nabto og Trusted. De vil fortælle om deres forretningsmodeller og egne erfaringer med trådløs teknologi, og hvordan det har bidraget positivt til deres bundlinje.

Praktiske oplysninger

Workshoppen afholdes to gange:

  • Den 15. september kl. 10-14 hos DELTA på Venlighedsvej 4 i Hørsholm
  • Den 8. oktober kl. 10-14 på Teknologisk Institut på Kongsvangs Allé 29 i Aarhus

Det er gratis at deltage, dog opkræves et no-show fee på 500 kr. Du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

Tilmeld dig