DFM

Kom til gratis informationsmøder hos DFM

DFM inviterer til gratis informationsmøder. Hør forskerne berette om spændende tiltag inden for spektroskopi, nanoteknik, fotonik, kalibreringer og meget andet.

Se hvordan man måler farver korrekt

Du kan bl.a. høre om farvemålinger onsdag 11. november kl. 14:30 – 16:00. Farvemålinger er en udfordring, da farver opfattes forskelligt og da genstandes farve ændrer sig med belysningen. På informationsmødet vil DFM vise, hvordan et spektrometer kan måle farver uafhængigt af belysningen. Du vil få muligheden for at se eksempler på, hvordan man let kan kvantificere farveforskelle ved valg af farvekort og samtidig beregne, om man kan se forskellen.

Hør hvordan man måler ruhed

På et andet informationsmøde kan du høre om ruhed. Mange overfladers funktion kan forbedres ved bedre kendskab til deres ruhed og overfladestruktur. Eksempler er støbeforme, spejle, værktøjer, belægninger og bearbejdede overflader. Tirsdag 8. december kl. 14:30 – 16:00 kan du høre om nye nøjagtige metoder, der også kan udmåle vanskelige overflader, og om hvordan man måler på sub-mikrometerskala.

Oversigt over DFM’s informationsmøder

DFM holder flere gratis informationsmøder det næste halve år. Du kan se en oversigt her (PDF).

Du kan også læse mere på DFM’s hjemmeside.