kildekode

Frit tilgængelig kildekode skal sikre brugere af onlinetjenester

Ny kildekode sikrer, at brugere af onlinetjenester ikke afgiver mere persondata end nødvendigt. Samtidig undgår virksomhederne at overtræde persondataloven ved at ligge inde med for meget data, lyder det fra dansk forsker, der er med i projektet.

Forskere fra bl.a. Alexandra Instituttet har i samarbejde med it-virksomheder og universiteter udviklet en kildekode, der giver onlinetjenester bedre mulighed for at beskytte deres kunders data og mindske risikoen for erstatningspligt i tilfælde af brud på EUs kommende og strammere persondatalov. Kildekoden er nu frit tilgængelig. Projektet er støttet af EU og hedder ”Attribute-Based Credentials for Trust” (ABC4Tust).

– Hvis en virksomhed er skyld i brud på sikkerheden af persondata, kan den stå med et stort erstatningsansvar og en svækket troværdighed. Derfor bør datasikkerhed tænkes ind tidligt i designprocessen af onlineservices. Det er her kildekoden kommer ind i billedet, siger Janus Dam Nielsen, forsknings- og innovationsspecialist ved Alexandra Instituttets Security Lab.

Kildekoden bygger på Attribute-Based Credentials (ABC), hvilket er en teknologi, der gør brug af private data mere sikker for brugeren, og fremmer hensigtsmæssig brug fra virksomhedernes side. Eksempler på ABC’er navn, fødselsdato eller CPR. Det vil sige at brugeren kun skal afgive netop de data, der er nødvendige for at benytte den ønskede service.

På den måde undgår brugeren at oplyse alle detaljer om sin identitet. Når datamængden allerede på et tidligt stadie er mindsket, kan virksomhederne nemmere overholde loven og undgå unødvendig databehandling.

Læs den fulde pressemeddelelse i en engelsk udgave.

Har du brug for yderligere oplysninger, så kan du kontakte:

Janus Dam Nielsen, forsknings- og innovationsspecialist ved Alexandra Instituttets Security Lab på mail  janus.nielsen@alexandra.dk eller telefon +45 40 83 09 10