Innovative virksomheder kan vinde 200.000 kroner

Alle danske virksomheder inviteres af Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, RTI, til at deltage i konkurrencen InnovationSTORM 2013.

Konkurrencen sætter fokus på de mange innovative produkter, processer og services, som dagligt udvikles i danske virksomheder og som er med til at gøre Danmark til løsningernes land.

De innovative løsninger på såvel store som små danske og globale udfordringer skal omsættes til vækst og beskæftigelse og dermed øge Danmarks konkurrenceevne, siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Formand for RTI Conni Simonsen opfordrer alle virksomheder til at deltage uanset branche og fagområde og håber at InnovationSTORM 2013 kan inspirere alle virksomheder til at intensivere innovationsindsatsen.

Vinderen belønnes med 200.000 kroner og fire præmier på 100.000 kroner uddeles også under prisoverrækkelsen den 25. september 2013 i København.

Læs mere om InnovationSTORM 2013 og ansøgningsprocessen.