InnoBooster

InnoBooster – InnovationsFondens nye SMV-program

Foto: Teknologisk Institut

InnovationsFonden har lanceret et nyt initiativ som har fokus på de små og mellemstore virksomheder. Initiativet “InnoBooster” sætter virksomhedernes egen vækststrategi i fokus.

InnoBooster er fleksibelt

Fleksibilitet er nøgleordet i InnoBooster-programmet, og virksomheden sammensætter selv sit vækstforløb. Der gives tilskud til:

  • At ansætte en eller flere højtuddannede i virksomheden i op til 12 måneder
  • At en dansk eller udenlandsk forsker opholder sig virksomheden i en kortere eller længere periode og arbejder med på at gennemføre deres InnovationsPlan
  • At samarbejde med en videninstitution, som virksomheden ikke tidligere har samarbejdet med
  • Andet – Den manglende brik, som er nødvendig for at gennemføre virksomhedens InnovationsPlan

InnoBooster åbner for ansøgninger den 12. august 2014. Programmet kan søges af virksomheder med 2-250 ansatte. Der kan søges om tilskud på op til 250.000 kr. Fonden forventer at kunne igangsætte mellem 200 og 300 innovationsforløb inden årets udgang.

Lær mere om InnoBooster i denne video

InnoBooster i stedet for Videnpilot og Videnkupon

Videnpilot- og Videnkupon-ordningerne ophører som selvstændige ordninger og erstattes af InnoBooster, der er InnovationsFondens samlede innovationstilbud til små og mellemstore virksomheder. Virksomheder kan frem til den 20. juni starte nye elektroniske ansøgninger op til Videnpilot- og Videnkupon-ordningerne, og disse kan indsendes frem til den 20. juli.

Læs mere.