datakommunikation

Hvordan sikrer man datakommunikation i elsektoren?

Alexandra Instituttet har udgivet et whitepaper om fremtidens krypteringsstandard, der sikrer datakommunikationen i elsektoren.

De decentrale kraftvarmeværker er en del af det danske elnet, og styringen af deres strømproduktion er i øjeblikket ved at blive flyttet, så den foregår via internettet. Der er derfor brug for at sikre, at kommunikationen ikke kommer i de forkerte hænder.

Alexandra Instituttets Security Lab har i projektet CHPCOM været med til at udvikle en fremtidssikret proof-of-concept løsning. Med den kan de decentrale kraftvarmeværker på en nem og sikker måde udveksle data og dermed styre, hvem der har adgang til deres data – og i værste tilfælde undgå, at andre kan gå ind og styre produktionen.

Det er der nu udgivet et whitepaper om.  Læs om:

  • hvad CHPCOM-projektet har foretaget sig i forbindelse med it-sikkerheden i demonstrationsprojekterne
  • bud på proof-of-concept for Public Key Infrastructure (PKI), og hvordan setuppet fungerer
  • it-sikkerheden for værker i Danmark, og hvordan man kan højne den ved at se på forskellige angreb på sikkerheden
  • hvordan man kommer videre fra projekt til national udrulning

Læs mere og hent publikationen her