minister

GTS-nettet har fået ny minister

I den nye Venstre-regering er Esben Lunde Larsen blevet udpeget som ny uddannelses- og forskningsminister. Direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen, byder den nye minister velkommen.

minister

Esben Lunde Larsen (V), uddannelses- og forskningsminister

Med regeringsskiftet overtager Esben Lunde Larsen (V) posten som uddannelses- og forskningsminister efter Sofie Carsten Nielsen (R). Esben Lunde Larsen er tidligere ordfører på selv samme område og derfor ser Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen, frem til at samarbejde med den nye minister:

– Vi ønsker stort tillykke til Esben Lunde Larsen med udnævnelse som minister og siger samtidigt tak til Sofie Carsten Nielsen for et godt samarbejde.

Fra ordfører til minister

– I sin tid som uddannelses – og forskningsordfører har Esben Lunde Larsen udvist dyb indsigt og forståelse for GTS-institutternes virke med at få viden og teknologi ud og arbejde i de danske virksomheder. Regeringsgrundlaget sætter netop fokus på at viden skal nyttiggøres i virksomhederne – her er GTS den helt rette partner, siger Ragnar Heldt Nielsen

Læs mere den nye regering.

Læs mere om den nye uddannelses – og forskningsminister, Esben Lunde Larsen