Gratis e-bog om Augmented Reality

Augmented Reality (AR) kan være med til at sende din forretning op i den teknologiske superliga. Hvis du har lyst til at tage det næste skridt kan du finde inspiration fra Alexandra Instituttet, som har udgivet en ny e-bog om teknologiens muligheder.

Alexandra Instittutets seneste e-bog om kunstig intelligens var med over 900 downloads yderst populær. Nu GTS-instituttet igen på banen med endnu en e-bog. Denne gang dykkes der ned i augmented reality-teknologierne, som man allerede er i gang med at teste af rundt omkring i industrien.

Fakta og virksomhedscases

Søger du inspiration til, hvilke muligheder augmented reality reelt giver? Så kig med i den komprimerede godtepose, der er spækket med fakta, virksomhedscases og erfaring, som kommer direkte fra Alexandra Instituttets specialister.

Særligt fokuserer e-bogen på hvordan augmented reality har mulighed for at bryde igennem og skabe stor værdi for industrien – og det især inden for områderne idriftsættelse, vedligeholdelse og service samt fjernsupport.

Derudover kan du også blive klogere på:

  • Hvad augmented reality er, så du kan tale med på alle niveauer.
  • Hvordan du nemt kan teste ideer af uden, at det koster mange millioner og års arbejde.
  • Hvad andre danske virksomheder har fået ud af at bruge augmented reality.

Du kan få fat i e-bogen her