Generationsskifte hos DHI’s ledelse

Efter 39 år hos DHI, heraf de seneste 17 år som administrerende direktør i DHI Danmark og koncernchef i DHI Gruppen, har Asger Kej valgt at træde tilbage og give plads til en ny ledelse.

I 1996 overtog Asger Kej ledelsen af det daværende Dansk Hydraulisk Institut, som på det tidspunkt havde ca. 200 medarbejdere. Gennem en række fusioner og virksomhedskøb samt en imponerende organisk vækst, er den oprindelige virksomhed blevet udviklet og globaliseret til det nuværende internationale anerkendte DHI med selskaber i 30 lande og 1100 medarbejdere. Den succesrige udvikling er resultatet af innovation og samarbejde på tværs af den globale organisation, hvor specielt Asger Kejs strategiske talent og evne til at mobilisere internationale nøglemedarbejdere har været en afgørende faktor.

DHI gruppens nye koncernchef pr. 1. juli 2013 bliver den nuværende COO, Antoine Labrosse som har været 16 år hos DHI.

Alle kunder, partnere, kollegaer og venner af huset er velkomne til afskedsreception for Asgar Kej fredag den 21. juni kl. 15-17.30, som holdes hos DHI på Agern Allé 5 i Hørsholm.

Læs mere om generationsskiftet og invitationen.