DMRI

Flot tredjepræmie til DMRI medarbejder

Foto: Teknologisk Institut

Da Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ved ATVs årsmøde overrakte ErhvervsPhD og Postdoc Foreningens Formidlingspris, gik tredjepræmien til Ursula Nana Kehlet fra DMRI på Teknologisk Institut.

ErhvervsPhD og Postdoc Foreningens Formidlingspris gives for at opfordre ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-studerende til at formidle deres forskning til et bredt publikum, og der er tale om en artikelkonkurrence.

Førstepræmien gik i år til ErhvervsPostdoc Amanda Sølvhøj, der er ansat hos Haldor Topsøe A/S og tilknyttet Institut for Kemi på DTU for hendes artikel “Vi skal lave kemikalier og ikke biobrændstof”. Andenpræmien gik til Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Foreningen og Aarhus Universitet for artiklen “Hør den lille stær – er den stadig ”åh så fornøjet”?”

Formidlingspris

Fra venstre: Ursula Kehlet, Amanda Sølvhøj og Henning Heldbjerg. Foto: Tom Jersø

DMRI putter rugkild i pølser

Ursula Nana Kehlet fra DMRI på Teknologisk Institut fik tredjepræmien for hendes artikel “Fibre i fremtidens kødprodukter skal gøre dig mere mæt” (PDF), som handler om nye ingredienser, der skal gøre kødprodukter sundere og give en bedre mæthedsfornemmelse. DMRI har tidligere vist, at det er muligt at tilsætte rugkild til pølser uden at det går på kompris med smagen. I artiklen skriver Ursula om et nyt forskningsprojekt, hvor det er frikadellen og leverpostejens tur til at få tilsat fibre.