Science in the City

Få et smugkig på Science in the City

Hele denne uge kan du på Instagram se nogle af de spændende indslag, som GTS-nettet har med til den store videnskabsfestival Science in the City.

Der er nu kun én måned til at festivalen åbner og hos GTS’erne er forberedelserne i fuld gang. Alle festivalens seks dage kan du finde os i DISCOVER området, hvor vi vil have et sprudlende miks af eksperimenter, interaktive lege og interessant oplæg for folk i alle aldre.

Slæng dig i den mobil-opladende hængekøje og vær kirurg for en dag

Alexandra Instituttet medbringer deres solcellehængekøje, som oplader din mobil, mens du tager en slapper i solen. Iført deres 3D-briller bliver du kirurg for en dag og træder ind i en virtuel verden, hvor du holder skalpellen under en øreoperation.

Leg med nanoteknologi

Kan du gætte hvad træsprit og høreapparater har med hinanden at gøre? Hvis du slår et smut forbi om lørdagen eller tirsdagen, så kan Teknologisk Instituts Nano-Tech center løse den gåde for dig. Du vil samtidig få muligheden for selv at afprøve nanoteknologi.

Science in the City er gratis og for hele familien

Science in the City afholdes i forbindelse med at ESOF, Europas største videnskabs- og videnskabspolitiske forum. Science in the City giver dig, din familie og venner muligheden for selv at prøve, røre, se og føle på videnskaben. Festivalen, som er gratis, bliver afholdt i Carlsberg Byen fra den 21.-26. juni. Desuden kan du følge med på Facebook, Twitter og selvfølgelig Instagram. Hvis du vil være med i debatten og dele dine egne oplevelser så brug hashtagget #scicity.

Læs mere om Science in the City og se en flot video.

Læs mere og find hele GTS-nettets program på Science in the Citys hjemmeside.