Vil du blive klogere på digitalisering? Så kig forbi “Veje til Vækst”

Konferencen ”Veje til vækst” sætter fokus på digitalisering, og formålet er at bringe dig tættere på at udleve dine digitale ambitioner. Du kan bl.a. møde FORCE Technology, Teknologisk Institut og GTS-foreningen på konferencen, der holdes i Herning Messecenter d. 15. december. Tilmeld dig inden d. 9. december. 

På hovedscenen vil der dagen igennem være en række oplæg om digitalisering ligesom du har mulighed for at deltage i en række masterclasses.

Hør blandt andet om digitale produkter og digitalisering af produktionen eller om, hvordan man markedsfører sine produkter digitalt, og hvordan man møder den digitale forbruger. Du kan også høre om nye markeder, nye handlemåder og nye tendenser, der fødes i og af digitale muligheder og vilkår.

Stand med viden om, hvordan du kommer videre

Du kan også kigge forbi standende, hvor du blandt andet møder GTS´erne, der vil fortælle om, hvordan du kan bruge os til at komme videre med digitalisering eller automatisering. Repræsentanter fra FORCE Technology og Teknologisk Institut vil desuden fortælle om mulighederne i initiativet ”Erhvervspartnerskab for avanceret produktion”.

Interesseret?

Læs mere om den gratis konference, og hvad du kan opleve – og tilmeld dig her.

Hvem står bag

Bag konferencen står imidt, der er en samlet betegnelse for alle, der arbejder med vækst i Midtjylland, dvs. de 18 lokale erhvervsråd og Væksthus Midtjylland.

Læs mere her