Kina

DHI skal forbedre vandforhold i Kina

DHI har indgået aftale med Beijing Water Authority – vandforsyningen i Beijing – om støtte til at forbedre vandforvaltningen i Beijing, så man kan opbygge bedre og mere bæredygtige løsninger i de kinesiske byer.

DHI skal hjælpe to institutter i Beijing, Beijing Institute of Water Science and Technology og Beijing Institute of Water med at forbedre deres forvaltning af vandet i Beijing og bruge DHI’s nyeste teknologi til at udvikle smarte løsninger på problemerne.

Samarbejde mellem København og Beijing

Den 3. december 2014 underskrev Beijings borgmester Wang Anshun og Københavns overborgmester, Frank Jensen en samarbejdsaftale mellem de to byer. Inden for rammerne af den aftale var Beijing inviteret på besøg i København i slutningen af maj, og havde her mulighed for at møde danske virksomheder og lære af deres erfaringer.

Kina har store udfordringer med vandmangel og forurening

Der er store udfordringer i forbindelse med forvaltning af vand i Kina, blandt andet forhold til vandkvalitet, oversvømmelser, vandforsyning og forurening af floderne og det åbne land. Det gør sig ikke mindst gældende i det nordlige Kina, hvor Beijing ligger. Her er meget store dele af produktionen lokaliseret og områderne lider samtidig af stor vandmangel og problemer med forurenet vand.

DHI og andre danske virksomheder skal derfor nu hjælpe de kinesiske byer med at finde løsninger, så de kan spare vand og undgå forurening og oversvømmelser. Samarbejdet bliver facilitetet af CLEAN.

Vil du vide mere?

Læs mere på DHI’s hjemmeside eller kontakt forskningschef på DHI, Ole Mark, på omj@dhigroup.com