DHI medvirker i FIELD_AC

DHI har udviklet redskaber og modeller til at forbedre planlægning, design og operationer på havet via et internationalt projekt under FP7 Space.

Projektet, som hedder FIELD_AC, har til formål at forbedre de operationelle ydelser og forudsigelser i kystområder. Lokale eksempler på tilpasning har haft fokus på geografisk lukkede områder som f.eks. den catalanske kyst, Venedig-bugten, Liverpool bugt og det tyske vadehav. Derigennem er der blevet opbygget en ny metodik som har bred anvendelighed for alle aktører på den danske og internationale scene.

I FIELD_AC projektet har DHI medvirket til at forbedre marine rådgivnings- og varslingssystemer baseret på deres program MIKE by DHI, beskrivelsen af bølge-strøm interaktion samt håndtering af sammenhængene mellem randbetingelser for aktiviteter i kystzoner. Samtidig har DHI sikret en forankring af forskningen i egentlige ydelser som har været til gavn for private og offentlige kunder i bl.a. Nordsøen, Trinidad og Tobago og Venedig.

Læs mere om DHI’s involvering i projektet FIELD_AC på deres hjemmeside.