DFM skal udvikle udstyr til måling af CO2

En kontrakt på 2,2 mio. kr. giver nu DFM, Danmarks Nationale Metrologiinstitut, en vigtig rolle i udviklingen af ny laserteknologi. Kontrakten er indgået med ESA, European Space Agency, der planlægger at benytte teknologien ved satellitbaserede målinger af CO2 i atmosfæren.

Lasersystemet er baseret på gasfyldte hulkernefibre og giver præcise målinger af gaskoncentrationer. DFM har gennem mange år udviklet denne type frekvensstabile lasere til længdemåling på højeste nøjagtighedsniveau, og har i en nylig publikation demonstreret en verdensrekord på området.

Projektet gennemføres i perioden 2013 -2015 af et konsortium bestående af DFM, Niels Bohr Instituttet, NKT Photonics og DTU Space.

Læs mere om projektet.

Læs mere om DFM.