apps, data

Design sikre og brugervenlige apps

Alexandra Instituttet har udgivet ‘Whitepaper on identity solutions for mobile devices’, som er til nysgerrige udviklere, der er interesserede i at lave en app, der skal håndtere data og identitet på sikker vis.

Mobiltelefoner har i de seneste år gennemgået en rivende udvikling. De er gået fra at være simple mobile udgaver af gammeldags fastnettelefoner til at blive moderne smartphones, der kan udvides med alverdens apps og utallige anvendelsesmuligheder.

Den nødvendige software og hardware til apps

Nogle apps er afhængige af en sikker håndtering og formidling af data og brugerens identitet. Det gælder f.eks. MobilePay, mobile netbanksløsninger, mobilbetaling i supermarkeder osv.

‘Whitepaper on identity solutions for mobile devices’ gennemgår noget af den software og hardware, der er nødvendig for, at sådanne apps kan laves sikre og brugervenlige. Det drejer sig f.eks. om krypteringsalgoritmer til beskyttelse af data og NFC-chips til sikker kommunikation med kortlæsere.

Download det via Alexandra Instituttets hjemmeside.