DELTA hjælper politi i mordsag

Den 11. november 2010 forsvandt Henrik Hauberg Madsen fra en feriehytte i Karrebæksminde ved Næstved. Politiet har mistanke om, at han i feriehytten er blevet dræbt af sin tidligere mandlige samlever, Bo Madsen.

Der er intet lig eller DNA-spor, men mange indicier på, at der er foregået et mord i feriehytten. Ingen er i nyere tid i Danmark blevet dømt i en mordsag uden et lig.

Politiet har efter mordet fundet en revolver, som, man mener, blev benyttet ved mordet. Men vidnet i nabohytten hørte ikke skud den pågældende aften. Politiet kontaktede derfor DELTA for at bringe klarhed over sagen. DELTA’s lydeksperter rekonstruerede lydene fra natten, der bl.a. tog højde for den kraftige storm på den pågældende dag, vidnets nedsatte høreevne og tændte tv for at finde ud af, om der kan være blevet skudt i hytten, uden at naboen havde hørt det.

Hvis svaret er “ja”, har anklageren en god sag, hvis svaret er “nej”, har forsvaret gode muligheder for en frikendelse.

Læs hele historien.