ulovlig medicin

DBI bidrager til lukning af hjemmesider med salg af ulovlig medicin

En verdensomspændende aktion, Operation PANGEA VII, har resulteret i, at over 10.000 hjemmesider er blevet lukket.

Aktionen havde fokus på at bekæmpe ulovligt salg af medicin på nettet og gøre forbrugerne opmærksomme på, at de skal passe på sig selv, når de køber medicin på nettet.

9,4 mio. enheder af ulovlig medicin tilbageholdt

På verdensplan resulterede aktionen i, at 237 personer blev anholdt, at over 540.000 forsendelser blev kontrolleret, og at over 9,4 mio. enheder med potentielt livsfarlig medicin blev tilbageholdt. Fra Danmark deltog Sundhedsstyrelsen, SKAT, politiet og Fødevarestyrelsen i aktionen – med assistance fra Lægemiddelindustriforeningen og DBI’s efterforskningsafdeling.

Selvom man køber i EU, kan det stadig være ulovlig medicin

Som forbruger må man gerne købe medicin til egen brug fra et EU- eller EØS-land. Selvom medicinen sælges fra et EU- eller EØS-land, kan den dog stadig godt stamme fra et tredjeland og være ulovlig.

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på Interpols hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte DBI’s efterforsker Michael Lund (tlf. 31 35 00 46), hvis du har spørgsmål til aktionen eller DBI’s efterforskning af hjemmesider.