Dansk Testcenter for Bioenergi ser dagens lys

Virksomheder og forskere indenfor bioenergi får nu mulighed for at lave storskalatests og demonstrere ny grøn teknologi i det nye Dansk Testcenter for Bioenergi i Frederiksværk.

Testcenteret, som forventes at blive officielt indviet i november 2013, er et samarbejde mellem FORCE Technology og Halsnæs Forsyning A/S.

Dansk Testcenter for Bioenergi skal kunne understøtte en lokal udvikling

Divisionschef hos FORCE Technology, Jens B. Legarth mener, at testcenteret vil øge værdien af danske virksomheders produkter indenfor bioenergi og styrke deres konkurrencedygtighed på det internationale marked. Han håber, at Dansk Testcenter for Bioenergi på sigt også kan understøtte en lokal udvikling hos kommunens produktions- og vidensvirksomheder.

Etableringen af testcenteret falder sammen med meldingen fra regeringen om at afsætte 3,75 mia. kr. til at styrke anvendelsen af vedvarende energi, herunder bioenergi i industrien.

Læs mere.