Aarhus

Bor du i Aarhus? Så har Alexandra brug for din hjælp!

OrganiCity leder efter dig – den aarhusianske borger, der har lyst til at bidrage til forståelse af hverdagslivet i byen ved at deltage i et fokusgruppeinterview. I grupper på 5-8 personer skal I dele historier og fortællinger om jeres liv i byen, Aarhus.

Hvordan skaber vi byer i fællesskab, som vi alle har lyst til at leve i? Kan medier og teknologi hjælpe til at gøre hverdagen nemmere, bedre og sjovere? Alexandra Instituttet vil gerne invitere dig til at være med til at besvare disse spørgsmål.

Det er blandt andet nogle af de spørgsmål forskningsprojektet OrganiCity forsøger at svare på for byerne Aarhus, London og Santander, som sammen udgør en vigtig brik i projektet, som består af 15 partnere fra hele EU. I Aarhus deltager Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet og Aarhus Kommune.

Den eneste krav: Du er fra Aarhus

Som udgangspunkt leder Alexandra Instituttet efter en bred repræsentation af borgere til fokusgruppeinterviews, og derfor vil de gerne høre fra dig, uanset køn, alder, beskæftigelse eller boform. Interviewet vil vare halvanden time og finder sted på Dokk1 i Aarhus Ø. Som tak for din hjælp får du 2 entrébilletter til Kunstmuseet ARoS. Undervejs i samtalen vil der være let forplejning.

Interviewene afholdes af fire omgange på følgende tidspunkter:

  • Gruppe 1: Tirsdag d. 18. august kl. 10.00 – 11.30
  • Gruppe 2: Tirsdag d. 18. august kl. 16.30 – 18.00
  • Gruppe 3: Torsdag d. 20. august kl. 10.00 – 11.30
  • Gruppe 4: Torsdag d. 20. august kl. 16.30 – 18.00

Kontakt

For at deltage skal du blot kontakte Michelle Bach, Aarhus Kommune, på tlf: 41856641 eller sende en mail på: mbm@aarhus.dk. Her skal du oplyse, hvilket tidspunkt du ønsker at deltage. Du er også velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål til fokusgruppeinterviewene eller projektet.

Læs mere om OrganiCity. Det er ikke en forudsætning at have læst om projektet for at deltage.