Bliv klog på kollaborative robotter

En ny generation af industrirobotter – kollaborative robotter – tilbyder innovative måder at producere billigere og bedre på. Men hvordan gøres det sikkert? Og hvordan kan de overhovedet hjælpe dig? Kom til gå-hjem-møde og bliv klogere.

Kollaborative robotter kan skabe massive forbedringer i produktionen, og de vil i den nærmeste fremtid opnå stor udbredelse i produktionsvirksomheder herhjemme og i udlandet. De stiller dog også store krav til designet af produktionsprocesserne, produktionsudstyret og ikke mindst til sikkerheden i det tætte menneske/maskine-samarbejde.

Gratis gå-hjem-møde

For at imødekomme den fremtidige udvikling og interesse inviterer Teknologisk Institut dig til et gratis gå-hjem-møde den 7. og 8. marts 2017 klokken 14:30-17:00. Møderne vil finde sted i henholdsvis Østjylland og Odense.

Her kan du blive klogere på, hvordan du og din virksomhed kan skabe et sikkert og profitabelt setup omkring kollaborative robotter. Du vil blive vist konkrete eksempler på løsninger fra produktionsvirksomheder samt eksempler på, hvordan man kan håndtere udfordringer såsom sikkerhed og design.

Mødet henvender sig til alle virksomheder, små som store, der overvejer at investere i kollaborative robotter, og som gerne vil vide mere om muligheder og barrierer forbundet med teknologien.

Se programmet og tilmeld dig her