radonsikring

Bæredygtig radonsikring skal nu undersøges

Teknologisk Institut, SBi, entreprenørfirmaet Frisesdahl og byggefirmaet Egen Vinding og Datter starter et nyt InnoBYG spireprojekt, hvor partnerne skal undersøge effektiviteten af naturlig drevet radonsikring året rundt.

Projektet er finansieret af InnoBYG og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Radon fører til lungekræft

Der er brug for at få mere fokus på radon. Ifølge WHO er radon den anden vigtigste årsag til lungekræft og Sundhedsstyrelsen anslår at ca. 300 lungekræfttilfælde om året i Danmark skyldes radonpåvirkning i boliger. Et netop bevilliget spireprojekt i InnoBYG skal nu undersøge effekten af naturligt drevet radonsikring, som er en mere bæredygtig løsning end den populære mekaniske løsning.

Rigtig mange boliger har ikke radonsikring

Projektleder Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut arbejder dagligt med radon i indeklimaet og hun kender alt til udfordringerne med radon.

-Der er krav til radonindholdet i bygninger som er opført efter Bygningsreglementet 2010, hvilket betyder, at indstrømningen af radon i nybyggeri skal begrænses. Men der er ikke de samme krav til byggeri fra før 2010. Det betyder altså, at der er rigtig mange boliger, som ikke er radonsikret og det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er for højt radonindhold i luften i den bygning man opholder sig i, siger Britt Haker Høegh.

Slår et slag for en mere bæredygtig radonafhjælpning

Der findes flere løsninger til radonsikring. I projektet vil partnerne undersøge effektivitet af radonsug med naturligt aftræk set i forhold til variationen hen over året. Det vil sige, at projektet følger forholdene i overgangssæsonerne og om sommeren.

Naturligt drevne løsninger bliver normalt kun undersøgt i fyringssæsonen, hvor temperaturforskellen mellem inde- og udeluft er størst og den termiske opdrift, som er en af drifkrafterne i naturlig ventilation, er stor. Dermed er der ikke lavet undersøgelser hverken forår, sommer eller efterår.

Indledende registreringer på Teknologisk Institut indikerer, at radonniveauerne muligvis øges over sommeren, når afhjælpning er sket med naturligt drevet ventilation eller radonsug. Projektteamet tager udgangspunkt i disse indikationer og vil be- eller afkræfte, om drivkræfterne ved naturlige ventilations- eller sugløsninger er tilstrækkelige til at sikre et acceptabelt radonindholdet i bygningen hele året.

Projektet har også et rent økonomisk potentiale

Projektpartner Frisesdahl oplever størst efterspørgsel på mekanisk drevet (aktivt) radonsug til afhjælpning, hvilket ofte skyldes, at bygherrer ikke føler sig sikre på afhjælpning ved naturligt drevet (passivt) aftræk. Formålet med spireprojektet er, at kunne give et mere sikkert grundlag samt bedre dokumentation for effekten, hvis det viser sig, at naturligt aftræk er tilstrækkeligt. Britt Haker Høegh ser desuden en række andre potentialer i projektet.

-Selvom det helt afgørende element i projektet er at sikre et sundt indeklima med reduceret radonpåvirkning, så er der også potentiale rent økonomisk. Både udførelsesudgifter og driftsøkonomien ved et naturligt drevet, passivt radonsug er lavere end ved de mekaniske aktive sug, fordi der ikke er driftsudgifter til energi ved et passivt sug. Samtidig har det passive sug en lavere miljøpåvirkning og lavere investeringsomkostninger på grund af, at der ikke skal bruges energi og materiale til etablering af en mekanisk ventilator, forklarer Britt Haker Høegh.

Projektet skal give de bæredygtige løsninger en større plads

Forhåbningen er, at spireprojektet vil kunne afvise de førnævnte indikationer og dermed give de bæredygtige radonafhjælpninger en større plads i markedet, da bygherre vil kunne anvende dokumentationen fra projektet som grundlag for at vælge den mest bæredygtige løsning – den naturlige radonsikring.