Innovationsfonden, Danmarks Innovationsfond, housewarming

179 mio. kr. til viden og vækst

InnovationsFonden kan nu præsentere de første 19 investeringer, hvor landets universiteter og virksomheder sætter gang i avanceret udvikling i Danmark. De nye investeringer spænder lige fra billigere brændstof til fødevaremangel.

Teknologisk Institut er med

De første projekter i InnovationsFonden tager fat i nogle af de store samfundsudfordringer som fx stigende sundhedsudgifter og brændstofspriser. Det skal GTS-instituttet, Teknologisk Institut, være med til løse ved at undersøge, hvordan undgår alvorlige infektioner ved hudimplantater og hvordan brugen af nano-baseret materiale kan gøre katalysatorer i dieselmotorer langt billigere end i dag.

Længere rødder kan hjælpe fødvaremanglen

En anden stor samfundsudfordring er den voksende verdensbefolkning, som presser fødevareproduktionen. En løsning på dette kan ligge skjult under jorden, nærmere bestemt i planternes rødder. Hvis rødderne kan nå længere ned i jorden end de kan i dag, så  vil de bedre kunne modstå tørke og udnytte jordens næringsstoffer. Lange rødder er bare ét eksempel på, hvordan samfundsudfordringer kan føre til ny dansk udvikling og vækst, hvis vi formår at udnytte vores viden og kompetencer.

InnovationsFonden har trukket i arbejdstøjet

Med de første investeringer er InnovationsFonden for alvor trukket i arbejdstøjet. Nu handler det om, at idéerne får mest mulig flyvehøjde og siden baner vej for konkrete innovative produkter og services, siger Jens Maaløe, der i dag er næstformand for bestyrelsen i InnovationsFonden.

Læs mere om investeringerne.

Læs mere om hudimplantat projektet.

Lær mere om nano projektet.