Ny robot tøjler poleringsprocesser

Teknologisk Institut har i samarbejde med Pehama Productions udviklet en poleringsrobot. Ved hjælp af avanceret sensorteknologi kan robotten polere med en skive eller et fast objekt op mod poleringsmaskinen, og det er noget, der vækker interesse hos mange danske virksomheder.

Poleringsarbejde er et hårdt og slidsomt arbejde, der for os mennesker kræver fysisk råstyrke og koncentration. Samtidig er poleringsprocessen også en integreret del i mange virksomheders produktion, hvor der poleres i nærmest alle typer materialer for at opnå det ønskede produkt.

Robot giver ensartet resultat

Men hvorfor så ikke sætte en robot ind for at aflaste samt opnå et mere ensartet resultat?

– At få en robot til at polere er ikke bare noget, vi gør for sjov. Jeg har været i dialog med mange virksomheder, der ser et stort potentiale i at få automatiseret polering i deres virksomhed. Det gør de, fordi de bruger mange manuelle kræfter og ressourcer på at polere, fortæller robotekspert og faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut og fortsætter.

– Fordelen ved at lade en robot polere er, at man får et mere ensartet resultat, og får aflastet de operatører, der synes, det er et rigtig træls arbejde at polere dagen lang

Læs mere og se en video om poleringsarbejdet her