MADE Open Lab den 12. december

Avancerede overfladeteknologier og additive manufacturing kan give produkter helt nye egenskaber og styrke. Det bliver der sat fokus på, når MADE inviterer til Open Lab. 

I MADE arbejder forskere og praktikere med additive manufacturing og overflader, der fx kan give produkter øget slidstyrke, varmeledningsevne eller smudsafvisende effekt. For mange virksomheder kan eksempelvis den smudsafvisende effekt optimere produktionen, fordi det reducerer antallet af driftsstop på grund af behovet for rengøring. Kom og hør mere til Made Open Lab, som MADE afholder:

Tirsdag den 12. december 2017 kl. 12.15-16.00 på FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby. Der er registrering og frokostsandwich fra kl. 11.30.

Se konkrete eksempler

På MADE Open Lab kan du se eksperter og virksomheder demonstrere de avancerede teknologier og få konkrete eksempler på, hvordan de bruges i danske virksomheder til at gøre produkter bedre.

MADE Open Lab er derfor særlig velegnet for dig, der søger viden og inspiration til at gøre din produktion og produkter mere robuste eller indlægge nye egenskaber i overflader for dine produkter.

Det er gratis at deltage i MADE Open Lab, hvor MADE-medlem dog har fortrinsret til deltagelse, hvis tilmelding sker senest den 22. november 2017.

Læs mere om MADE Open Lab på MADE’s hjemmeside, hvor du også tilmelder dig.

Foto: Teknologisk Institut