Løsninger der reducerer madspild

Madspild er et stort problem, som har mange årsager. Problemet skal derfor løses ved en fælles indsats fra mange aktører gennem hele værdikæden. Det er fokus for denne temadag, der afholdes på Teknologisk Institut. 

På denne temadag har Teknologisk Institut inviteret aktører fra hele værdikæden til at give oplæg og diskutere løsninger på madspild.

Eksempelvis Leif Nielsen, direktør for fødevarebranchen i Dansk Industri ser store erhvervsmuligheder i at reducere og udnytte spild i fødevareindustrien

Fra MAPP-centret vil Jessica Aschemann-Witzel fortælle om den seneste forskning indenfor forbrugeradfærd og fødevaremarketing i relation til madspild. Der er flere faktorer der har betydning hvis forbrugerne skal ændre adfærd og reducere madspild.

Betina Madsen, Københavns kommune og formand for Forum for bæredygtige indkøb, drager en parallel til historien om den danske omlægning til økologi, hvor offentlige indkøb var fødselshjælper. Kan man på samme måde formulere nye krav til offentlige indkøb, så man reducerer madspildet ved at stille krav til leverandørerne. Krav som detail og forbrugerne kan tage ved lære af.

Teknologisk arbejder arbejder bl.a. på at udvikle spildreducerende emballager og nye metoder til at forlænge holdbarheden – nye løsninger på madspild.

Deltagerne for mulighed for aktivt at bidrage til at igangsætte nye initiativer ved en 4-sporet workshop i mindre grupper, hvor vi samler alle ideerne der er fremkommet gennem en inspirerende dag.

Læs mere om temadagen d. 17. januar i denne pdf