Kender du en, der skal indstilles til DIRA Automatiseringsprisen 2018?

Siden 1999 har DIRA, Dansk Robot Netværk, uddelt den såkaldte DIRA Automatiseringsprisen årligt, og i år gør man ingen undtagelse. Så hvis du kender en kandidat med en god automatiseringshistorie, så tøv ikke med at indstille inden 1. maj.

DIRA Automatiseringsprisen

Nu er det igen tid til at indstille egnede virksomheder til DIRA Automatiseringsprisen. Prisen uddeles hvert år til en virksomhed, der har skabt eller fastholdt produktion i Danmark gennem udvikling eller automatisering baseret på robotteknologi på en banebrydende måde. De indstillede produkter eller løsninger vil alle bedømmes på deres produktivitet, leveringsevne, salg og evne til at forbedre arbejdsmiljøer – præcis som de blev det sidste år.

Her blev de indstillede virksomheder kogt ned til et felt af 3 nominerede, der bød på kollaborative gribere, automatiseret af affaldssortering og ikke mindst en automatisk opstregningsrobot til sportsanlæg, som endte med løbe med prisen.

Vinderen af DIRA Automatiseringsprisen opnår først og fremmest anerkendelse for sit udarbejdede produkt eller innovative løsning. Derudover kan prisen også bidrage til en øget og mere udbredt viden om virksomheden blandt folk inden for dansk industri, eksport- og erhvervsliv, hvilket typisk kan resultere i en ny og forbedret markedsposition.

Indstil en automatiseringshistorie

Hvis du kan pege på en – eller flere – gode applikationer kan du også være med til at påvirke, hvilke virksomheder der tages i betragtning til årets pris ved at indstille virksomheder her.

Du er velkommen til at pege på alle danske virksomheder, integratorer, robotproducenter, komponentproducenter og slutkunder. Kort sagt, alle der har en god automatiseringshistorie, som kan være til inspiration for danske industrivirksomheder.

Derudover er det muligt at indstille sin egen virksomhed, dog er det ikke muligt at indstille sig selv personligt.

Deadline for at indsende indstillinger er den 1. maj 2018.

Læs om baggrunden for DIRA Automatiseringsprisen her.

Grafik: DIRA