Kan man printe en gulerod?

I samarbejde med Dupont og Aarhus Universitet har Teknologisk Institut undersøgt brugen af 3D print til print af grøntsager. Der blev udviklet en opskrift på gulerodsmos, som er printbar – samtidig med at den er et hit i børnehaven.

Med den eksisterende teknologi er er printede fødevarer endnu af lav kvalitet. Blandt andet derfor er teknologien ikke udbredt, og det kan være svært at forestille sig hvorledes teknikken vil blive brugt i fremtiden. For at blive klogere på mulighederne har Teknologisk Institut i samarbejde med Dupont og Aarhus Universitet dog sat sig for at afprøve 3D print af fødevarer via en række forsøg. Dupont har bidraget med ingrediensløsningerne, Teknologisk Institut med kompetencer indenfor fødevarers flydeevne mens Aarhus Universitet bød ind med en gruppe ingeniørstuderende, som gennemførte en række af forsøgene som en del af deres studie. Dermed var scenen sat.

Recepten på en 3D printet gulerod

Nærmere bestemt var målet med projektet at undersøge, hvorvidt det er muligt at 3D printe grøntsager. Hvilke fysiske egenskaber skal råvaren have, og hvilke ingredienser skal tilsættes for at sikre den rette konsistens? I dette tilfælde var råvaren en gulerodsmos. Projektet viste, at tilsætning af alginat som fortykningsmiddel gav gulerodsmosen en tilpas konsistens.  Der blev derefter afprøvet en række opskrifter, indtil man fandt den, som bedst kunne printes.

”Vi valgte at lægge ud med 3D print af en grøntsag, da der her er flere perspektiver i forhold til at få børn til at spise mere grønt. Formen og teksturen på den printede fødevarer er anderledes, og det kan potentielt ændre på børns præferencer,” forklarer specialist på Teknologisk Institut Mia Fiilsøe Falkeborg.

Børn kan lide grøntsager med sjove former

For at efterprøve tesen om børns præferencer blev 21 børnehavebørn sat over for valget mellem en almindelig gulerod og stjerneformede gulerødder, som var støbt af gulerodsmos i en stjerneformet form. Hovedparten, 17 ud af 21 børn, foretrak den stjerneformede gulerod.

3D print teknologien skal dog ikke erstatte de naturlige grøntsager, men tilbyde et alternativ.

”Processen ændrer ikke på næringsindholdet af råvaren. Derfor kan støbte og på sigt printede grøntsager være et godt alternativ, hvis børn ikke vil spise grønt. På hospitaler er der et potentiale for at kunne servere et skræddersyet måltid i forbindelse med et behandlingsforløb, og man skal ikke glemme målgruppen af ældre, som mister evnen til at tygge hårde grøntsager.  Der er mange anvendelsesmuligheder,” uddyber specialist på Teknologisk Institut Mia Fiilsøe Falkeborg.

Danmarks fødevareklynge tager teten

Selvom de indledende forsøg var positive, er der fortsat mange perspektiver, som skal undersøges, før 3D printede fødevarer er en realitet.

”Vi har en række nye projekter i støbeskeen, som tager fat i disse problemstillinger, og vi er ved at købe en 3D fødevareprinter, der kan bruges til tests og udviklingsforløb” forklarer specialist Mia Fiilsøe Falkeborg fra Teknologisk Institut. ”Det er nu den danske fødevareklynge skal tage fat på området, hvis vi vil være førende på udvikling og anvendelse af 3D printede fødevarer. Der er et stort potentiale for leverandører af teknologi, ingredienser og fødevarer, hvor Danmark i dag har flere styrkepositioner. Det er med at komme i gang, inden andre fødevareklynger sætter sig på agendaen,” runder Mia af.

Læs mere her