I år bliver København centrum for pålidelighed

Den anerkendte konference indenfor produktpålidelighed, ARDC Europe, kommer til Danmark d. 24.- 26. april 2018. Sammen med førende internationale eksperter bidrager den danske netværksgruppe SPM og FORCE Technology med faglige indlæg om den nyeste viden om pålidelighed for elektronikprodukter.

ARDC Europe kommer til København

Danske virksomhedsansatte, der arbejder med udvikling af elektronikprodukter, har i år en unik mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden indenfor pålidelighed uden at skulle rejse udenlands. For i år afholdes ARDC Europe (Applied Reliability and Durability Conference) i København.

Programmet kommer til at indeholder spændende indlæg fra en række europæiske virksomheder og universiteter. Indlæggene har fokus på det anvendelsesorienterede, og der vil være masser af praktiske cases indenfor pålidelighed, durability, kvalitet, life cycle vedligeholdelse af aktiver og lignende emner. FORCE Technologys pålidelighedseksperter vil også være blandt foredragsholderne.

I programmet vil der være 3 spor at vælge imellem, så man kan tilrette indholdet til ens interesser og fokusområder.

Den danske netværksgruppe indenfor pålidelighed, SPM (Sammenslutningen for Pålidelighed og Miljøer), er blandt udstillerne. Kom gerne forbi og besøg deres stand.

Tilmelding

Du kan finde mere information og tilmelde dig konferencen her

Kontakt

For yderligere information kontakt Susanne Otto på e-mail suo@force.dk.

Foto: ARDC Europe