Hvordan kommer vi i gang med blockchain?

Der tales meget om blockchains i disse år. Men det er småt med konkrete erfaringer i dansk erhvervsliv. Det vil Industriens Fond ændre på – med hjælp fra interesserede virksomheder.

Blockchains kan – blandt andet – bruges til at sikre kvaliteten og håndteringen af varer i en værdikæde, og dermed kan man potentielt minimere fejl, spild, bureaukrati og svindel. Deling af data i en blockchain kan desuden skabe afsæt for nye typer af relationer mellem virksomheder, kunder og myndigheder. Derfor er teknologien også genstand for stor interesse internationalt.

Begrænsede erfaringer

Herhjemme er dog småt med kendskabet til blockchainteknologien og dens anvendelsesmuligheder. Det er netop også grunden til at Industriens Fond nu – som led i en temaindkaldelse – efterspørger projektidéer og forslag til nye aktiviteter, som kan give dansk erhvervsliv bedre kendskab til blockchainteknologien, samt forudsætninger for at arbejde med den, mens teknologien stadig er ung.

Du kan læse mere om temaindkaldelsen og finde udkast til idéoplæg her

I forbindelse med temaindkaldelsen afholder Industriens Fond også to temamøder, hvor tankerne bag indkaldelsen præsenteres, og hvor potentielle ansøgere kan stille spørgsmål til forløbet.

Du kan læse mere om møderne her