Vil du gerne have et svar på dette, er der hjælp at hente i syv nye vejledninger, som Teknologisk Institut har udgivet. Her får byggeriet og produktionsbranchen råd om, hvordan de kommer videre mod øget genbrug og genanvendelse i den cirkulære økonomi.

I materialet giver Teknologisk Institut materiale for materiale konkrete råd til, hvordan aktørerne kan arbejde videre indenfor produktion, nybygning og renovering.

– Den cirkulære økonomi stiller høje krav til aktørerne. Det kan være komplekst, fordi mulighederne og vilkårene er forskellige fra materiale til materiale. Med udgivelserne vil vi give et værktøj, så aktørerne i branchen kan få et overblik over mulighederne – hvor langt er vi kommet, hvad er udfordringerne, og hvordan får vi rådgivning til at komme videre, siger faglig leder Anke Oberender, Teknologisk Institut.

Vejledningerne giver inspiration for det videre arbejde med at styrke genbrug og genanvendelse i produktionen. De er udarbejdet af Teknologisk Institut under rammekontrakt 2016-2018 om Cirkulær Ressourceøkonomi for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Læs mere her

Foto: Teknologisk Institut