Grib mulighederne i vores InnovationsSupermarked!

Vil du gerne møde nogle af dem, der kan hjælpe din innovative idé videre? Vil du vide mere om mulighederne for at komme med i FoU-projekter? Og kigger du forbi Folkemødet på Bornholm? Så har vi et godt tilbud til dig! 

Et eller andet sted i verden opstår ny teknologi og metoder, der kan forbedre din virksomhed, og det I arbejder med. Hvis du ikke selv griber de nye muligheder, så er der formentlig en anden virksomhed, der gør.

Spørgsmålet er:

• Hvordan finder du ud af, om din idé er så unik, som du tror?
• Hvordan afklarer du din virksomheds potentiale for udvikling?
• Hvilke samarbejdsmuligheder og samarbejdspartnere findes der?
• Og er det relevant for din virksomhed at indgå i et forsknings- og udviklingsprojekt?

Søndag omdanner vi vores telt ”Grib mulighederne” til et InnovationsSupermarked. Her vil hylderne være fyldt med smagsprøver på de muligheder, samfundet stiller til rådighed for innovative virksomheder.

Tidspunkt og sted

Søndag den 18. juni kl. 11:30-12:30 i ”Grib mulighederne” plads A35 i Danchells Anlæg.

Kom og mød:

InnovationsAgenterne. Kai Ormstrup Jensen, FORCE Technology, fortæller om din mulighed for at få et tjek af din virksomheds potentiale for innovation og om mulighederne i Innovationsfondens programmer
Repræsentanter fra GTS-institutterne. Mød direktør i Teknologisk Institut Jane Wickmann og senior konsulent og IoT-ekspert i FORCE Technology, Anders P. Mynster
Innovationsnetværkene. Lone Reppien Thomsen fra Transportens Innovationsnetværk fortæller om muligheder i innovationsnetværkene.
Business Center Bornholm er indgangsportalen til virksomhedsvejledning på Bornholm. Mød Fredrik Romberg, Direktør for Business Center Bornholm.

De tilstedeværende aktører vil holde et kort oplæg og herefter kan du gå rundt og få en uddybende snak med dem og evt. lave aftaler om et fremtidigt samarbejde.

Moderator: Georg Julin, Teknologisk Institut

Tjek også vores debat “Hvad kan vi lære af Bornholm”