Folkemødedebat: Kan og skal vi sikre os mod oversvømmelser fra havet?

Oversvømmelse af kysterne er emnet i denne debat på folkemødet, hvor du møder Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde, Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DMI og Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU.

Storme og forhøjet vandstand fører oftere og oftere til oversvømmelser fra havet. Mange steder tager borgere kampen op mod vandmasserne for at sikre boliger. Spørgsmålet er, om kampen nogle steder er forgæves?

I denne debat diskuterer vi, hvordan vi bedst sikrer os mod gentagende oversvømmelser fra havet, og vi spørger bl.a. vores panel:

  • Kan vi gøre noget for at forstå og håndtere oversvømmelsesrisikoen bedre, end vi gør i dag?
  • Hvor mange ressourcer vil vi bruge på det? Og hvem har ansvaret?
  • Er problemerne med vand, der trænger ind i folks huse, nogle steder så store, at vi må acceptere, at nogle områder er tabt? Eller skal alt gøres for at sikre kysterne og folks boliger – også hvis det går ud over naturen?

Kom og vær med i en spændende debat om natur og mennesker og deltag undervejs i afstemninger om nogle af de dilemmaer, vi som samfund står overfor, når vi skal vælge, hvordan vi bedst muligt beskytter os mod oversvømmelser fra havet.

Ole Mark, forskningschef, DHI, vil lægge op til debat med nogle facts omkring oversvømmelser fra hav.

Paneldeltagere

  • Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde, Socialdemokratiet
  • Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening
  • Anne Højer Simonsen, vicedirektør, DMI
  • Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, DTU

Sted: Tech på toppen, F35
Tid: Lørdag d. 15. juni 2019, kl. 15:00-15:45
Arrangør: GTS-foreningen/De danske GTS-institutter og DHI

Få et indblik i hele vores program her