Et år med måleteknik på højeste niveau

DFM har udgivet sin årsrapport for 2016. Her løfter GTS-instituttet sløret for en positiv udvikling, som har manifesteret sig på flere fronter – særligt økonomisk og i forhold til instituttets FoU-aktiviteter.

2016 var et overordnet positivt år for Danmarks Nationale Metrologiinstitut, DFM, da man oplevede en stigning på 16 % i den samlede omsætning i forhold til året før. Samtidigt oplevede GTS-instituttet en stigning i forskningsaktiviteter inden for nye teknologiområder, samt en kraftig stigning i antallet af kommercielle kunder, hvilket har været med til at drive den positive udvikling.

Indblik i instituttets aktiviteter

DFM’s årsrapport for 2016 præsenterer en række væsentlige nøgletal samtidigt med at rapporten giver et indblik i den spændende metrologiverden som GTS-instituttet arbejder i og bidrager til gennem sine mange aktiviteter. I årsrapporten kan du eksempelvis læse om nye ydelser og forskningsområder, som for eksempel måling af konduktivitet i flygtige opløsninger. Du kan også blive klogere på DFM’s nye stabiliserede og serieproducerede laser, Stabiλaser 1542, som for nylig blev introduceret på markedet. Her har den høstet stor anerkendelse, også internationalt, bl.a. grundet dens præcision og lave pris, som Aarhus Universitet eksempelvis nyder godt af.

Læs mere i DFM’s årsrapport for 2016 kan findes her