Danmark som centrum for udvikling af fremtidens fødevarer

Den teknologiske udvikling skaber store potentialer for fødevarebranchen, men er Danmark klar? Det sætter vi til debat på Folkemødet lørdag d. 16. juni kl. 12:15. Kig forbi og deltag i debatten! 

Udviklingen inden for fødevarer tager til i disse år. Der bliver arbejdet med bæredygtige fødevarer som fx insekter. 3D printede fødevarer gør det muligt at skræddersy maden og forbedre sundhedstilstanden for syge og ældre. Der udvikles teknologier, der bidrager til en bæredygtig fødevareproduktion fx ved at nedsætte energiforbruget i produktionen.

Med de nye muligheder i fødevarebranchen opstår et potentiale for vækst og nye arbejdspladser, og dermed en gylden mulighed for at fastholde Danmarks styrkeposition på fødevareområdet.

Vi spørger derfor:

  • Hvordan sikrer vi, at Danmark er frontløber inden for fremtidens fødevarer og fødevareteknologier?
  • Hvad er potentialet i insekter, ”plantekød” og 3D printede fødevarer?
  • Er der brug for, at danske politikere gør noget, eller er det markedet, der skal regulere, hvordan fremtidens fødevarer ser ud?

Tidspunkt: Lørdag d. 16. juni 2018 kl. 12:15-13:00 i teltet ”Grib mulighederne”, Danchells anlæg A21.
Arrangør: GTS-foreningen og Teknologisk Institut

Kom og mød

Moderator: Georg Julin, journalist

Paneldeltagere:

  • Theresa Scavenius, klima- og demokratiforsker og folketingskandidat for Alternativet i Nordsjælland
  • Susanne Hyldelund, Direktør for Eksportrådet
  • Leif Nielsen, Branchedirektør for DI Fødevarer
  • Felix Stark, Verdens bedste fødevarer
  • Lars-Henrik Lau Heckmann, faglig leder, PhD, Teknologisk Institut

Læs hele GTS-programmet for folkemødet her