Alexandra Instituttet søger softwareudviklere og softwarearkitekter

Alexandra Instituttet er på udkig efter nye kolleager, der kan være med til at løse nye spændende og udfordrende opgaver inden for fremtidens sundheds-it, smarte produkter, Internet of Things, interaktiv velfærdsteknologi, bygninger og byrum, augmented reality, big data, machine learning, datavisualisering og cyber security. 

Har du en ambition om at være blandt de bedste inden for dit felt? Og vil du være med til at udvikle innovative produkter, services og sundhedsløsninger for private og offentlige kunder?

Alexandra Instituttet leder efter ambitiøse og kompetente softwareudviklere og softwarearkitekter, der kan træde til hurtigst muligt. Du træder direkte ind i et innovativt og forskningsorienteret miljø, hvor GTS-instituttet arbejder med de nyeste teknologier og udviklingsomgivelser. Der er højt til loftet og spændende udfordringer, som du skal løse i forskellige udviklingsteams med stærke faglige medarbejdere.

Du kommer til at arbejde med alverdens softwaresystemer og fysiske it-produkter ud fra både en forskningsorienteret og kommerciel vinkel.

Alexandra Instituttet benytter agile metoder og inddrager flere fagligheder, herunder etnografer til brugerrettede studier, så du vil komme til at møde folk med forskellige faglige baggrunde. Der er stor mulighed for selv at påvirke løsninger og dagligdag.

Læs meget mere her