Teknologisk Institut introducerer ny overfladebehandling, som gør 3D printede komponenter lettere at rengøre. Det åbner op for at teknikken kan finde bredere anvendelse i fødevarebranchen.

Teknologisk Institut har de seneste halvandet år 3D-printet emner til fødevareindustrien. Det er sket i materialerne nylon, titanium og rustfrit stål, og som de eneste i Danmark byder GTS-instituttet på en 3D-printproduktion, der er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen for disse materialer. Materialer, der i branchen er kendt som FKM – eller fødevarekontaktmaterialer.

Det er på den baggrund, at Teknologisk Institut nu har udviklet en ny, glat overfladebehandling og en speciel type metaldetekterbart nylon, som åbner helt nye muligheder for brug af 3D-print i fødevareindustrien.

Med en enorm designfrihed og produktionsfleksibilitet samt muligheden for lave emner uden samlinger, hvor bakterier kan ophobe sig, rummer 3D-print allerede et stort potentiale for fødevareindustrien.

Yderligere forædling

Nu introducerer Teknologisk Institut så 3S-behandlingen, som er en yderligere forædling af 3D-printede nylonemner. 3S står for ’super smooth surface’, og der er tale om en dyppeproces, hvor alle overflader af det 3D-printede emne behandles – også de indvendige.

Behandlingen skaber en kemisk ændring af overfladen, som gør den ekstra glat og dermed rengøringsvenlig, mens dimensionerne og styrken på emnet forbliver uændrede. Farven forbliver også den samme, og det er således kun teksturen og glansen, der ændres. Den nye 3S-behandling er duft- og smagsfri og har bestået de samme fødevareoverensstemmelsestests som ubehandlet nylon.

– Vi har udviklet 3S-behandlingen ud fra et ønske fra fødevarevirksomhederne om mere rengøringsvenlige overflader, og selvom ubehandlet 3D-printet nylon også er accepteret som fødevarekontaktmateriale, opnår vi med 3S-behandlingen en rengøringsvenlighed, som målt på restbakterier 118 gange bedre og faktisk på niveau med drejet rustfrit stål. Behandlingen betyder samtidig, at materialet – i modsætning til ubehandlet nylon – slet ikke optager vand, fortæller Mads Østergaard, faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut.

For overhovedet at få lov til at producere emner til fødevareindustrien har Teknologisk Instituts 3D-printproduktion gennemgået en lang række tests, som er gennemført af eksterne og uvildige testorganer. Dermed har Teknologisk Institut dokumentation for, at produktionen er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, og at der er komplet sporbarhed gennem hele produktionsprocessen – fra pulver til færdigt produkt.

Læs mere her