Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Temadag om pulver, partikler og processer

november 7 @ 9:30 - 15:30

- dkkr595

Pulvere og partikler optræder i et væld af processer og produkter indenfor fødevarer, foder og farmaceutisk industri. Hvad end disse findes undervejs i produktionen, eller det er den form det endelige produkt befinder sig i, kan det give anledning til betydelige udfordringer. Teknologisk Institut inviterer derfor til temadag, hvor man kan blive klogere på området.

Processering af partikler og pulvere påvirkes af mange fysiske forhold fx vægten af det oven liggende pulver i en silo, rystninger under transport eller vandoptag ved høje luftfugtigheder. Til at beskrive effekten af disse påvirkninger findes forskellige karakteriseringsteknikker som eksempelvis reologi, morfologi og kemisk stabilitet.

Fælles for disse teknologier er at de skal anvendes målrettet for at resultaterne har værdi og giver indsigt i den problemstilling man står med. Ved korrekt metodevalg og forsøgsdesign kan sådan en forståelse opnås og enhedsoperationer som mixing, fluidisering, transport og agglomerering optimeres.

Denne temadag omhandler de nævnte emner, og deltagerne vil blive introduceret til avancerede teknikker til analyse og processering af pulvere. Emnerne vil strække sig fra pulverteknologi der stadig er i udvikling til emner der er grundigt beskrevet såsom støvdannelse (ATEX) og silodesign. Der vil blive mulighed for diskussion med fagspecialister indenfor flere områder af pulverbehandling og –karakterisering.

Indhold

Dagen er målrettet fagfolk, der arbejder med processer, hvori pulvere indgår – enten som led i en proces eller som endeligt produkt. Deltagere kan forvente at komme hjem med en dybere viden om pulver samt kendskab til relevante målemetoder, der kan anvendes til at karakterisere pulvere. Værktøjer til beskrivelse af pulveropførsel vil blive introduceret og deltagere vil blive udstyret med et fundament, der kan hjælpe dem med at dykke dybere inden for de ting der er mest relevant for dem og deres processer og produkter.

Programmet i sin nuværende form finder du her.

Detaljer

Dato:
november 7
Tidspunkt:
9:30 - 15:30
Pris:
dkkr595
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.teknologisk.dk/kurser/temadag-pulver-partikler-og-processer/k33065

Arrangør

Teknologisk Institut
Telefon:
72 20 20 00
E-mail:
info@teknologisk.dk
Hjemmeside:
http://www.teknologisk.dk/

Sted

Teknologisk Institut Aarhus
Kongsvang Allé 29
Aarhus C, 8000 Danmark
+ Google Map
Telefon:
72 20 20 00
Hjemmeside:
http://www.teknologisk.dk/