
Droner og robotter oplever i disse år en stærk teknologisk udvikling. Dermed åbnes der op for nye muligheder – bl.a. i byggeriet.
For hvor kan de nye teknologier f.eks. være med til at lette arbejdsdagen i byggeriet, gøre processerne mere effektive og skabe nye forretningsområder?
Det stilles der skarpt på, når InnoBYG og RoboCluster åbner dørene for en spændende konference den 19. april 2016 i Odense for bl.a. entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører og bygherrer.
InnoBYG er Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, som er byggebranchens innovationsnetværk. DBI er med i nogle af netværkets projekter. Forsknings- og Innovationsstyrelsen medfinansierer netværkets aktiviteter.