Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hvordan kan du påvirke folks adfærd med Persuasive Design?

19. maj 2015 @ 9:00 - 13:00

- Gratis

InfinIT, i samarbejde med Combine, sætter fokus på Persuasive Design: Bliv præsenteret for de bagvedliggende psykologiske mekanismer, få konkrete eksempler på persuasive design og deltag i diskussionen om relevante og simple designanbefalinger.

Persuasive Design dækker over principper og metoder, hvor man forsøger at påvirke folks adfærd i en ønsket retning igennem designet. Det kunne f.eks. være at motivere folk til motion ved at tydeliggøre, hvor længe det er siden, man sidst gjorde det. Et andet eksempel kunne være at designe et køleskab, så man automatisk ledes til at anbringe madvarer, der hurtigt bliver for gamle, mere synligt og derved reducere madspild.

Der ligger nogle helt universelle psykologiske mekanismer bag persuasive designteknikker. De baseres på, at der er visse udløsende faktorer, der kan påvirke en persons beslutninger og handlinger. Ved at kende og udnytte disse triggers kan man, ved at følge nogle simple guidelines i designet, således favorisere en særlig, ønsket adfærd.

Program

08.30-09.00 Ankomst og morgenbrød/kaffe/the

09.00-09.15 Velkommen v. Forretningschef Thomas Bro, Combine

09.15-09.40 Persuasive design – hvad og hvorfor v. Lektor Lars Bo Larsen, Aalborg Universitet

Lars Bo byder velkommen på vegne af Infinit og præsenterer dagens program. Desuden rammesætter han dagens tema gennem en præsentation af baggrunden for persuasive design, hvad det dækker over, og hvorfor persuasive design er blevet så aktuelt netop nu.

09.40-10.15 Psykologien bag persuasive design v. Cand.psych. og ekstern lektor Johan Trettvik, trettvik.dk

Overtalelse er på mange måder et kommunikativt forsøg på at få en anden person til at gøre noget, som denne måske ikke ville have gjort ellers. I dag benyttes betegnelsen ”persuasive design” om brugerflader eller produkter, som forsøger at få brugeren til at købe mere, bruge mere tid, lave mere arbejde eller lignende. De psykologiske mekanismer bag persuasive design er mangeartede og komplekse, men handler overordnet om forholdet mellem holdninger og adfærd. Dette indlæg handler om denne psykologiske kompleksitet i overtalelsens design.

10.15-10.30 Pause

10.30-11.05 Aabenraa i bevægelse v. Principal Mobile Systems Architect, Frank Allan Hansen, Alexandra Instituttet og Projektleder Søren Schmidt Josefsen, Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune arbejder aktivt på at stille motions- og aktivitetstilbud til rådighed for kommunens borgere. I oplægget fortælles om den digitale platform Aabenraa i bevægelse og ideerne bag designet af de tilhørende mobile apps. Vi præsenterer designprocessen, og hvordan vi har sigtet på at skabe en motiverende oplevelse for brugerne på både app og Web, og samtidigt hvordan Aabenraa Kommune kan bruge den digitale platform til at få borgerne til at bevæge sig mere.

11.05-11.35 Grønne Etablissementer v. Ph.d. Fellow Sandra Burri Gram Hansen, Aalborg Universitet

Oplægget vil præsentere Persuasive Design i et retorisk perspektiv, med særligt fokus på det retoriske begreb Kairos, som er et kernebegreb inden for Persuasive Technology-forskningen. I forlængelse heraf vil der blive præsenteret eksempler på Persuasive Design i praksis fra bl.a. Forsvarets projekt Grønne Etablissementer.

11.35-11.50 Pause

11.50-12.30 Persuasive design og konvertering hos Combine v. Forretningschef Thomas Bro, Combine

I oplægget gennemgås en række cases på, hvordan nogle af de bedste online shops og services bruger motiverende design og tricks til at flytte besøgende fra browsere til kunder. Der præsenteres bl.a. ni konkrete konverteringsløftende strategier og værktøjer, som deltagerne får med hjem.

12.30-13.00 Afsluttende debat og derefter frokost

Tilmelding er påkrævet. Der faktureres et no-show gebyr på 200 kr ex. moms ved udeblivelse eller afbud på dagen. Tilmeld dig på InfinITs hjemmeside. Tilmeldingsfrist d. 13. maj 2015.

Detaljer

Dato:
19. maj 2015
Tidspunkt:
9:00 - 13:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.infinit.dk/dk/#&panel1-1

Sted

Combine
Langervej 6
Aalborg Ø, 9220

Detaljer

Dato:
19. maj 2015
Tidspunkt:
9:00 - 13:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.infinit.dk/dk/#&panel1-1

Sted

Combine
Langervej 6
Aalborg Ø, 9220