
ROBOTT-NET – et netværk af de ledende teknologiske serviceinstitutter inden for robotteknologi i EU – inviterer til gratis kursus for teknikere den 29.- 30. april 2019. Dagene giver dig tilsammen et overblik over termer og programmer inden for forskellige robotteknologier samt et unikt indblik i produktionen hos Kamstrup.
To dage i robotternes tegn
Du får blandt andet en introduktion til lavpraktisk implementering af Industri 4.0-principper, programmering af robotter og ikke mindst et indblik i de nyeste teknologier med fokus på vision, håndtering og mobile robotter.
Du bliver også inviteret indenfor i produktionen hos Kamstrup i Skanderborg, hvor du får et indblik i en virksomhed, der for alvor har taget robotteknologien til sig og har implementeret både robotarme og kørende robotter i produktionen.
Kurset afholdes i regi af regi af ROBOTT-NET, et projekt som ledes af Teknologisk Institut og finansieres af EU, hvorfor deltagelse er gratis.