
Vær med tirsdag d. 9. marts, når FORCE Technology inviterer til det fjerde arrangement i webinarrækken om 3D-print af store emner. På dagen vil der være fokus på hybrid laser cladding.
FORCE Technology afholder en række webinarer, der vil behandle 3D-print ud over de almindelige størrelser. Der vil bl.a. blive set på de muligheder, der findes for at printe emner op mod 30+ meter og med en vægt på flere tons.
Derudover vil webinarerne også se nærmere på de forskellige materialer som metaller, plastik og beton. Hør hvordan det er muligt at printe en funktionel båd, et højhus eller en bro. Lyt til designeksperter, der fortæller om hvordan man designer det optimale design for store 3D-print, enten manuelt eller ved hjælp af software.
Webinar 4: Hybrid laser cladding
På dette webinar vil Lau Akstrup Jensen fra DMG Mori fortælle om, hvordan deres hybride laser cladding maskiner både printer og CNC-bearbejder emner, som sikrer emner med høj kvalitet og præcision.
Efterfølgende vil Ivar Dale fra FORCE Technology fortælle om pulverbaseret DED print og fordelene ved at bruge pulver.
Info
Tidspunkt: tirsdag d. 9. marts, kl. 11:00 – 11:45
Sted: online – via Microsoft Teams
Pris: det er gratis at deltage i webinaret