sensor

Ny sensor måler lattergas i spildevand

Tværfagligt samarbejde mellem Vandcenter Syd, Aarhus Vand, virksomheden Unisense og GTS-instituttet DHI har ført til udviklingen af en lattergassensor, der som den eneste i verden kan måle opløst lattergas direkte i spildevand. Med produktet bliver det muligt for renseanlæg at nedsætte udledningen af drivhusgasser, der stammer fra lattergas.

Af Dorthe Christiansen, informationschef i GTS-foreningen

Renseanlæg opgør deres udledning af drivhusgasser til atmosfæren i et årligt CO2 regnskab. Det gælder også for udledningen af lattergas i spildevand. Man ved, at lattergas har en effekt på klimaet, der er mere end 300 gange større end CO2, der stammer fra forbrænding af fossilt affald. Men indtil nu har metoderne til at måle udledningen af lattergas på renseanlæg været stærkt begrænsede.

”Det er et stort problem, for hvis man vil nedsætte udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, skal man også kigge på lattergas. Der er derfor efterspørgsel efter bedre metoder til at måle udledningen af lattergas i spildevand”, siger Peter Andreasen, DHI.

Tilpasning af sensor til nyt marked

Unisense er en dansk SMV med speciale i mikrosensorer. Historisk set har deres sensor primært været brugt af marinbiologer, som ved, hvordan man benytter den. Men siden er nye brugere kommet til.

”Flere og flere er begyndt at benytte vores sensor til spildevandsmåling, hvilket ind til nu er gået fint. Men med det stigende fokus på at måle lattergas, er en anden kundegruppe kommet til, og de har ikke samme forudsætninger for at benytte vores eksisterende sensor.  Vi ønskede derfor at forbedre sensoren i forhold til funktionalitet og robusthed – og her koblede vi DHI på”, fortæller Mikkel Holmen Andersen, CTO i Unisense Environment A/S.

DHI blev tilknyttet for at dele ud af sin store viden om markedet inden for spildevand, og så leverede GTS-instituttet tekniske rapporter og gennemførte test i sit pilotanlæg. Kompetencer der er bygget op hos DHI med hjælp fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation.

Tilfældet ville, at DHI undervejs i samarbejdet med Unisense blev kontaktet af Vandcenter Syd, der var interesserede i at få udviklet en mere sikker metode til måling af lattergas.

”Derfor lå det lige til højrebenet at involvere Unisense i dette arbejde”, fortæller Peter Andreasen, DHI.

Fra laboratoriet til industriel anvendelse

Samarbejdet mellem Vandcenter Syd, Aarhus Vand, Unisense og DHI fik støtte af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU). I projektet har DHI set på, hvad det er for krav, der skal opfyldes, før lattergassensoren kan komme på markedet. Med udgangspunkt i den viden er produktet blevet tilpasset og testet i storskala hos Vandcenter Syd og Aarhus Vand for at se, om det virkede efter hensigten.

”DHI kunne dokumentere, at sensoren med succes var flyttet fra laboratoriet til industriel anvendelse. Det betyder, at vi nu som de første i verden kan tilbyde en sensor, der kan måle opløst lattergas direkte i spildevand, og som kan beregne, hvor meget der kommer ud i luften. Samtidig kan den bruges som et værktøj til at styre produktionen af lattergas”, siger Mikkel Holmen Andersen.

Spin out skal bringe produktet ud på markedet

Opgaven er nu at gøre produktet til en markedskonform sensor, der er nemmere for slutbrugeren at bruge. I den forbindelse skal den viden, der er indsamlet med hjælp fra DHI, implementeres i det endelige projekt.

”For at optimere dette arbejde har vi spundet aktiviteterne ud i et nyt firma – Unisense Environment A/S. Vi er tre ansatte i Unisense Environment A/S, og vi kommer til at vokse i 2014 for at accelerere færdigudviklingen og komme igennem til spildevandssegmentet i hele verden. Det skyldes både de unikke egenskaber vores produkt har, men også at det er et prisbilligt alternativ til eksisterende måleudstyr. Det udstyr, man tidligere har brugt til at måle lattergas, koster 300.000, mens den nye lattergassensor koster 50.000 kr.”, siger Mikkel Holmen Andersen.

Fordel med en dansk samarbejdspartner

For Mikkel Holmen Andersen har samarbejdet med DHI været afgørende for udviklingen af den nye lattergassensor.
”Det er en stor fordel at have adgang til GTS-systemet og dermed en dansk partner, som er tæt på, når det handler om udvikling af hardware, også selv om man som os er en international virksomhed. En anden fordel er, at når man samarbejder med DHI, så er man sikker på en stor grad af løsningsvillighed, fordi de også har en egeninteresse i at være med, som man ikke altid finder hos andre rådgivere. Når man samarbejder med DHI er rammerne videre, og når tingene ikke altid går, som man planlægger, er det godt med fleksibiliteten”, siger Mikkel Holmen Andersen.

Denne artikel er bragt i en forkortet version i “Performanceregnskab for GTS-net 2014”.