En ny forretningsmodel opstod i hønsegården

I forbindelse med at brødrene Kristen og Kjeld Skov skulle opføre to nye stalde til deres ægproduktion, kunne de ikke finde et egnet ventilationsanlæg. Hvad gjorde de så? De gik i gang med selv at udvikle et! Det gjorde de med så stor succes, at ventilationssystemet kom på markedet i 1966. I dag er virksomheden en af verdens førende leverandører af ventilationssystemer.