ålgræs

Genopretning af kysternes ålegræs

DHI deltager i NOVAGRASS projektet, et strategisk forskningsprojekt om at udvikle innovative teknikker til genetablering af ålegræs i stor skala. Ålegræs er en vigtig økologisk komponent i kystnære vandområder, da de bl.a. fungerer som opvækstområde for mange fiskearter, som spisekammer for fugle og som beskytter af kysten imod erosion.

Fosfor og kvælstof er skyld i tilbagegang af ålegræs

Efter at ålegræsbestanden var kommet sig oven på ”ålegræssygen”i 1930’erne, er der fra midten af 1970’erne sket en kraftig tilbagegang i udbredelsen og biomassen af ålegræs ikke alene langs de danske kyster, men også globalt. Den primære årsag til tilbagegangen tilskrives en øget belastning med fosfor og kvælstof, hvilket har forårsaget en øget eutrofiering af kystområderne med ringere lysnedtrængning og øget hyppighed af iltsvind til følge.

En reduktion af belastningen med næringsstoffer fra byer og landbrugsjord igennem de sidste to årtier har imidlertid ikke medført en tilbagevenden af ålegræsvegetationen. Et tidligere forskningsprojekt med titlen Reelgrass* identificerede forskellige negative stressfaktorer som hindrede eller hæmmede den potentielle genetablering. Disse stressfaktorer omfatter:

  • Bølge- og strømgenereret oprivning af små ålegræsplanter forankret i bløde organisk berigede sedimenter
  • Sandorm, som begraver frø og små planter i sandede sedimenter uden for etablerede ålegræsbede
  • Flerårige makroalger (f.eks. Blæretang) på sten, der beskadiger eller ødelægger små ålegræsplanter ved at blive slæbt hen over ålegræsset af vindgeneret bølger og strøm
  • Ringere lysforhold pga. øget resuspension af sediment ved, at et-årige løst liggende makroalger (f.eks. Søsalat) slæbes over bunden af bølger og strøm

Hjælp til genopretning af ålegræs

Ålegræs producerer store mængder frø og kan derfor potentielt reetablere store områder. I områder med reduceret næringsstofbelastning forekommer dette ikke eller kun i begrænset omfang på grund af ovennævnte stressfaktorer. NOVAGRASS, der begyndte i 2013 og varer 5 år, har til formål at udvikle nye teknikker til genopretning af ålegræs med følgende delmål:

  • At udvikle innovative teknikker til mekanisk høst og optimal opbevaring af ålegræsfrø, samt udplantning under forhold der beskytter mod stressfaktorer
  • At anvende og bedømme disse teknikker i stor skala i felten
  • At udarbejde retningslinjer for genopretning af ålegræs, samt vurdere effekterne af klimaændringer, ved hjælp af modelberegninger
  • At udarbejde en socioøkonomisk analyse til vurdering af fordele ved en hel eller delvis genetablering af ålegræsbevoksningerne

DHI i Danmark står for Arbejdspakke 4 i NOVAGRASS: “Modelberegning af ålegræs efter gennemførelse af genopretningstiltag”. Projektleder for DHI’s del af projektet er seniorbiolog Erik Kock Rasmussen.

Udpegning af potentielle genopretningsområder

Ved hjælp af vores MIKE Powered by DHI modelleringssoftware har vi identificeret potentielle ålegræs-genopretningsområder i tre danske fjorde: Odense Fjord, Roskilde Fjord og Limfjorden. Modelkomplekset, der består af en tredimensionel hydraulisk model (MIKE zero) kombineret med en økologisk model (ECOLab), er i stand til at simulere:

  • Næringsstoffer
  • Phytoplankton
  • Biomasse af et-årige og flerårige makroalger
  • Ålegræs
  • Ålegræsfrø
  • Aflejringer af organisk kulstof, kvælstof og fosfor
  • Fint uorganisk sediment
  • Resuspension og transport af fine sedimenter (uorganiske og organiske)

Hidtil er modelsystemet blevet brugt til at identificere potentielle områder for plantning af kimplanter eller såning af ålegræsfrø i de tre fjorde. Modellen vil på et senere tidspunkt blive brugt til at vurdere effekten af klimaændringer på ålegræsvegetationen og levere input til den socioøkonomiske analyse, som vil blive udarbejdet af en anden partner. I de første to år af projektet udvikles teknikker til høstning og opmagasinering af frø. Ligesom den første serie kontrollerede forsøg med plantning af frø gennemføres denne med og uden beskyttelsesforanstaltninger imod stressfaktorer. Afhængigt af resultaterne fra de kommende somre vil nye genopretningsforsøg blive sat i værk i løbet af de kommende år.

Projektet NOVAGRASS

NOVAGRASS projektet er finansieret af en 14,1 mio. kr. bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd med yderligere 12,8 mio. kr. som medfinansiering fra projektpartnere. DHI’s del af bevillingen er på 2,17 mio. kr., og vores samlede projektbudget er på 2,93 mio. kr. De øvrige NOVAGRASS samarbejdspartnere er:

  • Syddansk Universitet (SDU, Danmark) – bevillingshaver (lektor Erik Kristensen)
  • Aarhus Universitet (Danmark)
  • Københavns Universitet (Danmark)
  • SEGES, tidligere kendt som Videncenter for Landbrug (Danmark)
  • Grön og Blå Tech (Sverige)
  • Multidyk (Danmark)
  • KC Danmark
  • Naturstyrelsen (Danmark)
  • Radboud University Nijmegen (Holland)
  • Virginia Institute of Marine Science (USA)
  • Göteborg Universitet (Sverige)

Reelgrass (nøgleparametre og processer, der påvirker genetablering af ålegræs i fjorde og kystnære vandområder) var et fireårigt projekt, hvor DHI var partner. Det danske Strategiske Forskningsråd finansierede Reelgrass.